Spring ud i det…

Jeg er meget taknemmelig over at mine hverdage er så berigende… det er jo hverdagene vi har flest af og de skal passes på og plejes…

Jeg møder mange mennesker i min hverdag – flest kvinder, da mine kurser tiltrækker kvinder, der elsker at være kreative – eller kvinder der drømmer om at være mere kreative – eller kvinder der trænger til at være mere kreative. Og fælles for mit møde med disse forskellige kvinder er at det altid er en interessant oplevelse. ”Interessant” er jo et finurligt ord – det kan dække over en mangfoldighed af betragtninger. Men ”interessant” betyder interessant for mig – det betyder lærerigt, eftertænktsomt, inspirerende, forbløffende, tankevækkende…

Derfor bliver min hverdag så livsbekræftende – der er altid noget at lære af andre mennesker – hvis man vil…

Jeg overraskes dog ofte af, at en del kvinder mangler lidt selvtillid. Det er som om at nogle kvinder igennem deres lange liv langsomt har mistet troen på kernen i sig selv– Jeg er helt med på at livet byder os utallige udfordringer – nogle bliver vi ødelagte af, nogle bliver stærkere af.

Mange af os definerer os ud fra hvilket job vi har, da det giver mening for andre, hvis der er en titel på. Det er som om, at vi nemmest balancerer, hvis vi kan kalde os selv for ”noget” i stedet for at læne os trygt op af, at vi er ”nogen”.

Jeg overraskes over, hvor mange kvinder, der tvivler på deres eget værd og det giver mig anledning til at minde os alle om,

at huske på,

at vi er helt fantastiske mennesker – ganske enkelt.

Når vi anerkender, at verden ville se helt anderledes ud, hvis vi ikke var her… – for det ville den jo… tænk helt praktisk på det – hvis du ikke var her, så ville dine relationer ikke være her, dit hjem, din værdi, din tanke ville ikke være tilstede – og verden ville ikke være den samme.

Vi skal alle prøve at rette os op – skyde brystet frem – se folk dybt i øjnene, når vi taler sammen og øve os i at smile lidt mere.

Jeg tror på, at det er alt rigeligt, ene og alene, at føle den værdi vi alle sammen har. Det har ganske enkelt en kæmpe værdi, at vi er sat på jorden og derfor skal livet leves – også på en regnvejrsvåd onsdag…

Vovemod

Jeg har flere gange i mit liv været nødt til at sadle om – være modig og turde turde – og der er jo mange måder at være modig på – der er de helt store armsving og der er de ganske små finurligheder, hvor man kan øve sig i at være modig.

Som Pippi Langstrømpe siger: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af”…den sætning tænker jeg tit på, når jeg kaster mig ud i nye projekter.

Jeg har mange gange stået overfor udfordringer, som var rigtig svære at tage stilling til – og jeg er ligeså mange gange blevet konfronteret med skepsis fra min omverden… ” Arh, Jane – den plan du har er helt ude i hampen…” – ” Det kommer ikke til at ske…”

Som dengang jeg satte mig for at fotografere min nye forårskollektion i “Cirkus Arena”… – den plan var der ingen der troede på – kun mig… Og det blev fantastisk !

Og jeg tænker tit på: “Hvad betyder fejlene ?”

“Skal vi altid være så forsigtige ?”

“Hvem takker os for at vi holder igen ?”

“Hvorfor vover vi ikke noget mere ?”

Glem Janteloven – den er i virkeligheden mest en dårlig vane, som forhindrer os i at være kreative, inspirerede og udleve vores fulde potentiale.

Og lige her er det SÅ fedt snart at være 50 –  ungdommens præstationsangst har jo været så skræmmende og nu viser alderdommens værd mig mod og giver mig selvtillid …

Giv den gas, derude…