Vovemod

Jeg har flere gange i mit liv været nødt til at sadle om – være modig og turde turde – og der er jo mange måder at være modig på – der er de helt store armsving og der er de ganske små finurligheder, hvor man kan øve sig i at være modig.

Som Pippi Langstrømpe siger: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af”…den sætning tænker jeg tit på, når jeg kaster mig ud i nye projekter.

Jeg har mange gange stået overfor udfordringer, som var rigtig svære at tage stilling til – og jeg er ligeså mange gange blevet konfronteret med skepsis fra min omverden… ” Arh, Jane – den plan du har er helt ude i hampen…” – ” Det kommer ikke til at ske…”

Som dengang jeg satte mig for at fotografere min nye forårskollektion i “Cirkus Arena”… – den plan var der ingen der troede på – kun mig… Og det blev fantastisk !

Og jeg tænker tit på: “Hvad betyder fejlene ?”

“Skal vi altid være så forsigtige ?”

“Hvem takker os for at vi holder igen ?”

“Hvorfor vover vi ikke noget mere ?”

Glem Janteloven – den er i virkeligheden mest en dårlig vane, som forhindrer os i at være kreative, inspirerede og udleve vores fulde potentiale.

Og lige her er det SÅ fedt snart at være 50 –  ungdommens præstationsangst har jo været så skræmmende og nu viser alderdommens værd mig mod og giver mig selvtillid …

Giv den gas, derude…

 

Én kommentar til “Vovemod”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *